Den nye hvidvasklov træder i kraft 26. juni 2017

Den endelige lov er endnu ikke vedtaget, men forventes vedtaget i maj eller juni 2017. Loven træder i kraft den 26. juni 2017 og implementerer EU’s 4. hvidvaskdirektiv i dansk ret.

Den nye hvidvasklov indeholder på forskellige punkter skærpelser i forhold til de gældende regler. Skærpelserne kommer til at gælde alle, som i dag er omfattet af hvidvaskreglerne, herunder revisorer. Der er endnu tale om et forslag, men mange af de foreslåede ændringer vil næppe blive ændret væsentligt, da de stammer fra et EU-direktiv, som ikke giver mange valgmuligheder for implementering – typisk kun muligheden for at indføre endnu strammere regler.

De vigtigste ændringer fremgår af den blå boks nedenunder.

Risikobaserede interne hvidvaskretningslinjer

Efter lovens § 7, skal virksomheden identificere og vurdere risikoen for, at den kan blive mis-brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Risikovurderingen skal efter lovens § 8 bruges ved udarbejdelse af ”Politikker, kontroller og procedure”, som i nuværende hvidvask lov betegnes ”interne retningslinjer”.

Denne fremgangsmåde følger i princippet også af den gamle hvidvask-lov, men kravene er nu udvidet og langt mere detaljerede. Som noget nyt skal risikovurderingen også ”dokumenteres”. Det betyder, at risikovurderingen ikke blot skal bygge på virksomhedens egen opfattelse, men skal være underbygget med eksterne kilder, som SØIK’s risikovurdering og risikovurderingen udarbejdet af Europa-Kommissionen. 

 

Det understreges i lovbemærkningerne, at politikker, procedurer og kontrollerer skal være ud-arbejdet til brug for den enkelte virksomhed og ikke må have generel karakter og fx være ud-arbejdet af en brancheorganisation. 


Lige som i den tidligere hvidvasklov, stilles der krav om, at virksomheden skal sikre, at de an-satte kender reglerne om hvidvask. Dette sikres ved at gennemføre uddannelses- og instrukti-onsprogrammer for såvel ledelse som medarbejdere. Som noget nyt skal undervisningen også omfatte relevante krav om databeskyttelse og gældende databeskyttelsesregler. Det er vigtigt at dokumentere at alle medarbejdere deltager i undervisningen, og at også nyansatte gøres bekendt med reglerne. 

 

Kundelegitimation

Den overordnede risikovurdering for virksomheden skal anvendes til at vurdere niveauet for kundekendskabsprocedureren i det enkelte kundeforhold. Der bliver fremover mulighed for at inddele kunder i øget risiko, mellem risiko og begrænset risiko på baggrund af risikovurderingen.

Legitimationsproceduren betegnes fremover som ”kundekendskabsprocedurer” for ifølge lovbemærkningerne at understrege at legitimationsproceduren ikke alene er en procedure, som skal foretages ved etableringen af nye kundeforhold, men er en forpligtelse i hele kundeforholdet.

Det skærpers at identitetsoplysninger på kunden, skal kontrolleres på baggrund af dokumenter eller oplysninger indhentet fra pålidelig og uafhængig kilde. Det betyder at man i mange tilfælde er nødt til at bruge andre kilder end kunden, der netop ikke er uafhængig, eller i hvert fald supplere kundens oplysninger fx ved opslag i CPR-registeret eller verificering af dokumenter fra tredjemand. Det bliver også fremover et krav at der opbevares kopi af foreviste legitimationsdokumenter.

Det foreslås desuden, at det skal være muligt at foretage dele af kundekendskabsproceduren på et senere tidspunkt end ved indgåelse af kundeforholdet. Dette gælder i tilfælde med begrænset risiko og hvis det samtidig er nødvendigt for ikke at afbryde den normale måde at løse opgaven på. Hvis det ikke er muligt at gennemføre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer efterfølgende, skal kundeforholdet afvikles.

Som noget nyt medfører det ikke automatisk øget risiko for hvidvask, hvis en kunde ikke har været fysisk til stede for at legitimere sig. Hvorvidt der i det konkrete tilfælde har været øget risiko for hvidvask, vil bero på en konkret risikovurdering.

Endelig kan det nævnes, at det fremover ikke er et krav, at der i forbindelse med legitimation skal indhentes adresse på kunden. Dette begrundes med, at adresseoplysninger ”ikke på samme måde som tidligere er en naturlig del af de oplysninger, som en virksomhed eller person har behov for at have om kunden. En videreførelse af kravet om adresse i et mere og mere digitaliseret samfund, kan derfor pålægge erhvervslivet byrder”. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at fx revisorer ikke også registrerer kundens adresse fremover men af andre årsager.

 

Politisk udsatte personer

Efter den nuværende hvidvasklov gælder der særlige regler for de såkaldte "politisk udsatte personer" om bl.a. formueoplysninger og overvågning. Disse regler gælder dog alene, hvis den politisk udsatte person er bosat i udlandet. I praksis har disse regler derfor næppe haft en stor betydning for mange revisionsvirksomheder. 

Dette foreslås ændret i den nye hvidvasklov til også at gælde indenlandske politisk udsatte personer, som nu ændrer navn til ”politisk eksponerede personer”. Dette er en meget væsentlig udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde og må i praksis forventes at give store udfordringer.

Udvidelsen betyder, at alle revisionsvirksomheder – og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven – fremover skal have procedurer til at afgøre, om deres fysiske kunder, også bosat i Danmark, kan være en politisk eksponeret person eller et umiddelbart familiemedlem eller en nær samarbejdspartner hertil. Der er ingen tvivl om, at dette vil blive en stor opgave for de enkelte revisionsvirksomheder, som vil kræve tid og ressourcer at løse.

Årsagen til ændringen er ifølge lovbemærkningerne, at der er behov for en skærpet ”… opmærksomhed på politisk eksponerede personer særligt med hensynet til bekæmpelse af korruption, herunder misbrug af betroede midler og bestikkelse…” 

Skatteunddragelse som en underliggende forbrydelse til hvidvask

Det fremgår nu direkte, at skatteunddragelse kan være en underliggende kriminalitet til hvid-vask.
Herved skabes der ifølge lovbemærkningerne klarhed over, at midler opnået ved strafbar skat-teunddragelse er omfattet af hvidvaskdefinitionen. Det indebærer, at undersøgelses-, dokumen-tations- og underretningspligten også omfatter tilfælde, der har relation til skatteunddragelse. Dette gælder uanset at udbyttet i disse tilfælde ofte ikke kan udskilles fra den pågældendes øv-rige formue. Skatteunddragelse dækker både direkte og indirekte skatter, og omfatter dermed også unddragelse af moms og afgifter på vare og tjenesteydelser.