nyheder nyhedsmail revisionsfirmaer revisorloven hvidvask tavshedspligt

Nyheder og nyhedsmail

Følg med i nyheder med fokus på revisorer fra mindre og mellemstore revisionsfirmaer.

Nyhederne vil som udgangspunkt dreje sig om de regler, som sætter rammerne for revisors virksomhed og ikke selve revisionen. De vil typisk angå juridiske emner som revisorlovenansættelsesret, markedsføring, internetjura, hvidvaskregler, tavshedspligt, afgørelse m.v.

Hvis du er interesseret i at modtage nyhederne pr. mail, er du velkommen til at tilmelde dig Revisorsuras nyhedsmail.

Klik her, for at tilmelde dig nyhedsmailen

Hvidvaskloven RevisorWhistle Juridisk rådgivning whistleblower revisor  revisorwhistle

3. november 2016

RevisorWHISTLE: FSR - danske revisorer peger på RevisorJuras whistleblowerløsning

RevisorWHISTLE kan købes med særlig medlemsrabat, hvis man er medlem af FSR - danske revisorer, som sendte nyheden ud den 3. november.

I nyheden nævnes også en anden løsning, som er udviklet til pengeinstitutter og ikke tilbyder nogen form for juridisk rådgivning til gengæld er den dyrere.

 

 

 

 

persondata persondatalov videregivelse opbevaring fysiske personer compliance

29. oktober 2016

"Man mailer da selvangivelsen til kunder - med cdp. nr. og hele dynen...?"

Man mailer da selvangivelsen til sin kunde - med cpr. nr. og hele dynen...?

Som revisor, skal du allerede i dag opfylde en række krav, når du opbevarer oplysninger om kunder og ansatte. Det gælder selvom, at det drejer sig om helt almindelige oplysninger. Det er der rigtig mange, som ikke er opmærksom på.

Der er bøder på vej på op til 4% af omsætningen, så der er for de fleste mange penge på spil, hvis man ikke har styr på reglerne.

Heldigvis kan man gøre meget selv, for at sikre loven overholdes. Det kræver blot en introduktion til reglerne. Og det er lige netop, hvad man får på dette kursus.

På kurset gennemgås praktiske problemstillinger, som revisorer skal være opmærksom på i dagligdagen fx:

  • Må jeg maile udkast til selvangivelse med cpr. nr. til mine kunder?
  • Hvordan skal personaleoplysninger opbevares?
  • Hvis jeg ikke selv har servere stående, må jeg så sende kundedata videre til min IT-leverandør?
  • Hvornår skal jeg have samtykke fra mine kunder til behandling af personoplysninger?
  • Hvad følsomme oplysninger?
  • Hvornår skal der søges tilladelse til at opbevare personoplysninger?
  • Hvilke krav stiller persondatareglerne til whistleblowerordninger?
  • Hvilke krav er der i den nye hvidvasklov til uddannelse i persondata?

På kurset vil blive uddelt tjeklister og vejledning til mange af de ting, man kan gøre for at få styr på reglerne.

Kurset indeholder ikke en gennemgang af persondataloven fra A-Z, men tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger og hvad reglerne siger. 

hvidvask underretning bagmandspolitiet

6. oktober 2016

Hvidvasklov udskudt til 26. juni 2017

Selvom alle var enige om, at hvidvaskloven nok ville træde den 1. januar 2017, så er ikrfttrædelsen blevet udskudt til den 26. juni 2017.

Dette er også i overenstemmelse med selve direktivteksten, hvor denne dato er fristen for at seneste implementering.

I foråret 2016 havde man aftalt i EU at fremskynde implementeringsdatoen på baggrund af Panamasagen.

Hvidvaskloven RevisorWhistle Juridisk rådgivning whistleblower revisor  revisorwhistle
hvidvask underretning bagmandspolitiet

6. september 2016

RevisorWHISTLE - Whistleblower løsning udviklet til revisorbranchen

Den 1. januar 2017 skal revisionsvirksomheder være klar med en ordning, som kan bruges af whistleblowere efter de nye regler i revisorloven. En lignende ordning kommer også til at gælder i den nye hvidvasklov.

RevisorJura og IT-virksomheden Salbek/Clientcrypt er ved at udvikle en løsning med udgangspunkt i de behov som revisionsvirksomheder har, som kommer til at hedde RevisorWHISTLE. Løsningen vil sikre anonymitet og datasikkerhed, og lige så vigtig: gratis anonym hotline til whistleblower og rådgivning til den kvalitetsansvarlige i revisionsvirksomheden. 

Løsningen er enkel og kræver ikke installation eller introduktion til medarbejdere, før at den kan bruges. Den er desuden fremtidssikret, så den samtidig også kan håndtere whistleblower-ordningen efter hvidvaskloven, når den træder i kraft. 

 

 

 

hvidvask underretning bagmandspolitiet

2. august 2016

Alle Revisionsvirksomheder er omfattet af persondataloven

Hvis man har kunder alle ansatte som revisionsvirksomhed er man omfattet af persondataloven og de særlige regler der gælder for oplysninger om fysiske personer.

Indtil nu har der ikke være særlig meget bevågenhed om disse regler, men det kommer til at ændre sig. Særligt fordi bøderne fra maj 2018 kan blive på op til 4 % af omsætnigen i en virksomhed, som ikke overholder reglerne.

Persondataloven regulerer, hvordan man må indsamle personoplysninger. Reglerne gælder som udgangspunkt kun for fysiske personer – ansatte og personlige kunder. Det vil sige at regler ikke gælder for de kunder, som er virksomheder. Man skal dog være opmærksom på, at oplysninger om ansatte i virksomhederne og enkeltmands virksomheder er omfattet af reglerne

Regler om persondata bygger på forskellige principper. Det er fx ikke tilladt at indsamle oplysninger om personer, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til. Man må heller ikke indsamle flere oplysninger end det er nødvendigt. Persondata skal slettes eller anonymiseres, når der ikke længere er brug for dem – det er en praktisk udfordring.

En forudsætning for at kunne overholde reglerne er, at man skaffer sig overblik over hvordan man modtager personoplysninger, hvad de bliver brugt til og ikke mindst, hvordan disse oplysninger bliver sendt rundt såvel internt som eksternt. Særligt det sidste er vigtigt at være opmærksom på, hvis man har forskellige IT-systemer, som hostets eksternt, som fx windows (almindelige programmer på compiutere), kvalitetsstyringssystemer og lign.

 

 

 

hvidvask underretning bagmandspolitiet

17. juni 2016

Digital Indberetning af hvidvask

Alle revisionsvirksomheder kan via en webside underrette om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme  til Hvidvasksekretariatet, som er en del af Bagmandspolitiet (SØIK)

For at foretage underretning om hvidvask, skal du først registrere din revisionsvirksomhed. Når det er ske, kan du oprette dig som bruger.

Hvis du allerede er oprettet som bruger, kan direkte foretage underretning

Du kan læse mere på Bagmandspolitiet hjemmeside.

 

 

uanmodede emails,

13. juli 2017

Hvidvaskregler - Whisleblowerordninger

Det foreslås, i lovudkastet til den nye hvidvaskloven, at blandt andet revisionsvirksomheder skal have en ordning, hvor deres ansatte ”via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal” kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af hvidvaskloven, der er begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden.

Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, men umiddelbart må dette anses for en udvidelse af den eksisterende whistleblowerordning, som gælder for revisionsvirksomheder, og ikke endnu en ordning, der vil skulle gælde parallelt. 

 

 

hvidvasklov politisk udsatte personer eu-direktiv revisionsvirksomhed risikovurdering

13. juli 2017

Udkast til ny hvidvasklov

Erhvervsministeriet har sendt udkast til den nye hvidvasklov i høring. Der er endnu tale om et udkast, men mange af de foreslåede ændringer vil næppe blive ændret væsentligt, da de stammer fra et EU-direktiv, som ikke giver mange valgmuligheder for implementering – typisk kun muligheden for at indføre endnu strammere regler.

 

Der er som nævnt tale om en helt ny lov, men mange af reglerne er de samme, som i den gældende lov. Der er dog også tale om væsentlige stramninger på forskellige områder. Disse gennemgås i hovedtræk nedenfor.

Erhvervsstyrelsen skønner, at den nye lov vil medføre administrative omstillingsomkostninger for i alt ca. 1,2 mia. kr. for virksomheder omfattet af hvidvaskloven og løbende administrative byrder for dem på ca. 225 mio. kr.

Der lægges om til ændring af fx:

”Politisk udsatte personer” udvides til også at gælde danske kunder

Efter den nuværende hvidvasklov gælder der særlige regler for de såkaldte "politisk udsatte personer" om bl.a. formueoplysninger og overvågning. Disse regler gælder dog alene, hvis den politisk udsatte person er bosat i udlandet. I praksis har disse regler derfor næppe haft en så stor betydning for mange revisionsvirksomheder.

Dette foreslås ændret i den nye hvidvasklov til også at gælde indenlandske politisk udsatte personer, som nu ændrer navn til ”politiske eksponerede personer”. Samtidig fremgår definitionen af denne personkreds nu direkte af loven, og omfatter bl.a. politikere, visse dommer, og højerestående officerer i forsvaret og deres ægtefæller, registrerede partnere, samlevere, livsarvinger og disses ægtefæller og forældre. Med til personkredsen hører også såkaldte nære samarbejdspartnere.

Omfattende krav til risikovurdering af egen revisionsvirksomhed

I lovudkastet foreslås at virksomhedens (revisionsvirksomheden) risikovurdering skal foretages med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og omfatte vurderingen af ”risikofaktorer, der er forbundet med kunder, produkter, tjenesteydelser, transaktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves”. Dette er langt mere omfattende i forhold til ordlyden af den nuværende lov, hvor der ikke stilles konkrete krav.

Større krav til interne retningslinjer

I dag skal en revisionsvirksomhed have tilstrækkelige skriftlige interne politikker, procedurer og kontroller, der skal omfatte ”centrale områder i forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme”.

Det fremgår nu – som må anses for at være en skærpelse – at politikker, procedurer og kontroller skal afspejle risikovurderingen nævnt ovenfor. Ved ændring af virksomhedens eller personens risikovurdering skal det overvejes, om der skal ske ændringer af politikker, procedurer og kontroller for at sikre at kravene i hvidvaskloven overholdes.

 

uanmodede emails,

4. maj 2016

Afgørelse: webportal måtte ikke formidler opgaver fra kunder til virksomheder! 

I en konkret sag, som forbrugerombudsmanden har taget stilling til, måtte en webportal ikke sende uanmodede e-mails til virksomheder med forespørgsler om opgaver fra private om køb af ydelser og varer. 

En webportal må ikke sende uanmodede e-mails til virksomheder med forespørgsler, hvis de pågældende e-mails indeholder et link, som sender virksomhederne ind på webportalen, hvor forespørgslerne skal besvares.

Begrundelsen er, at webportalen på den måde vil skaffe trafik til webportalen, og dermed forøge værdien for websidens bannerreklamer.

Denne gælder naturligvis ikke, hvis virksomhederne har givet et forudgående samtykke.

 

persondata, persondataloven, registrering

17. april 2016

 

Må ansattes telefonopkald automatisk registreres? 
 
Som arbejdsgiver kan man have en saglig begrundelsen for at registrere ansattes brug af telefonen til fx statistik over hvilke nye kunder, som telefonisk er kontaktet.

Nej - persondataloven indeholder et generelt forbud mod automatisk registrering af ansattes telefonopkald. Det gælder dog ikke hvis Datatilsynet har givet tilladelse. Tilladelse kan dog kun gives i særlige tilfælde hvor ”afgørende hensyn til private eller offentlige interesser taler herfor”.

Formålet er at beskytte ansattes privatliv i forbindelse med brugen af telefonen. Forbuddet gælder kun automatisk registrering. Manuel registrering er tilladt. 

Der er ikke forbud mod registrering af indgående opkald.

spam, tidligere kunder, uanmodet henvendelse, reklamemails, reklame mails, reklame-mails

14. marts 2016

 

Må revisor sende reklamemails til tidligere kunder?
 
Det er oplagt at kontakte tidligere kunder, der tidligere har fået bistand af revisor, men må man det?  .

Det helt korte svar er: nej, det må man som udgangspunkt ikke. Man må selvfølgelig godt sende tidligere kunder reklamemateriale, hvis kunder har acceteret dette, men hvad hvis kunden ikke har det? 

Markedsføringsloven har en særlig undtagelse, som gælder, men kun hvis en række betingelser opfyldt:     

• kunden har oplyst sin mailadresse i forbindelse med revisors tidligere bistand. 

• kunden er blevet oplyst om, at mail-adressen ville blive brugt til at sende reklamemails, og kunden samtidig havde mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette,

• der i mailen kun reklameres for produkter, der svarer til dem, som kunden købte, da han/hun afgav sin mailadresse, 

• kunden ved hver reklamemail har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig yderligere henvendelser. 

Man skal være opmærksom på, at en overtrædelse af disse regler er bødebelagt. 

 

revisor opfylde de særlige krav i loven om juridisk rådgivning?

29. februar 2016

 

Hvornår skal revisor opfylde de særlige krav i loven om juridisk rådgivning?
 
Hvis privatpersoner rådgives af revisor uden forbindelse med revision, skal en række krav opfyldes. Som eksempel skal det på forhånd skriftligt oplyses, hvad den samlede forsikringssum er for revisors ansvarsforsikring.

Revisorlovens § 1, stk. 2 finder anvendelse ved revisors revision af regnskaber mv. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer m.v.

Med andre ord, så omfatter loven revisors ”kerneydelser”, hvorimod revisorloven ikke regulerer almindelig rådgivningsvirksomhed i forhold til privatpersoner (forbrugere), hvis rådgivningsvirksomheden ikke har sammenhæng med revision af regnskaber. Det kan fx. dreje sig om skatteforhold. 

Der er en række konsekvenser ved at være omfattet af lov om juridisk virksomhed, fx at:

  • aftaler om juridisk rådgivning skal udarbejdes skriftligt,
  • revisor skal på en særskilt side med overskriften "Oplysninger til kunden om forsikringsforhold" oplyse den samlede forsikringssum for revisors ansvarsforsikring og størrelsen af forsikringssum pr. skade og,
  • revisor skal oplyse om der er rejst krav imod ham, som kan medføre, at den samlede forsikringssum helt eller delvis vil blive udnyttet i det pågældende forsikringsår.

Rådgiveren har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven. Hvis kravene i loven ikke opfyldes kan revisor få en bøde.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at kravene ikke gælder for advokater og finansielle institutter, men for andre der yder juridisk rådgivning overfor privatpersoner. 

robinsonliste bøde uanmodet henvendelse

3. februar 2016

 

Manglende tjek af Robinsonlisten: bøde 10.000 kr.
 
Nordjyske Medier har fået en bøde på 10.000 kr. for ikke at tjekke Robinsonlisten, inden forbruger blev kontaktet.
 
Mediehuset havde ringet til en forbruger med tilbud på et avisabonnement, selvom forbrugeren var tilmeldt den såkaldte Robinsonliste.
 
Robinsonlisten er et register over forbrugere, som ikke ønsker uanmodede telefonopkald fra sælgere eller reklamer med navn og adresse på.
 
Ifølge markedsføringsloven må virksomheder - selvom de er undtaget for forbuddet mod telefonsalg - ikke ringe til forbrugere på Robinsonlisten.
 
Da revisorer ikke er undtaget fra forbuddet mod telefonsalg må uanmodet telefonhenvendelse derfor ikke må ske, så kan sagen give en indikation om bødeniveauet, hvis der sker en henvendelse, og den potentielle kunde står på den såkaldte Robinsonliste.
 
Forbrugere kan tilmelde sig Robinsonlisten via borger.dk eller ved at kontakte CPR-registret i bopælskommunen. Herefter vil det blive noteret vedkommende ikke ønsker opkald fra telefonsælgere eller reklamer med navn og adresse på.
 
Virksomhederne skal tjekke registret hver gang, de sender reklamemateriale ud. Listen bliver opdateret en gang i kvartalet.
lovforslag whistleblower overtrædelse revisorlovgivning ISQC 1

21. december 2015

Forslag om lovbestemt "whistleblower-ordning"

Erhvervsstyrelsen har stillet forslag om en ordning, hvor ansatte kan indberette overtrædelser af revisorlovgivningen, også kaldet en "whisleblowerordning".

Den nuværende lovgivning indeholder ikke krav om at revisionsvirksomheder skal have en whisleblowerordning. Det følger dog allerede af ISQC 1, afsnit 55, at revisionsvirksomhederne skal etablere "klart definerede kanaler, som revisionsvirksomhedens personale kan bruge til dette formål".

For ordningen gælder at:

  • Der alene er krav om, at ordningen skal bestå af en intern ordning begrænset til de ansatte. 
  • Ordningen kan bruges til indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser af revisorlovgivningen. Indberetning om overtrædelse af f.eks. straffeloven ( fx underslæb, mandatsvig m.v.) omfattes derfor ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.
  • Der kan indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser. Der kan derfor indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende betydning for revisionsvirksomheden som helhed.
  • Ordningen omfatter den til enhver tid gældende revisorlovgivning, herunder revisorloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på revisionsområdet, herunder forordninger m.v.

Lovudkastet er i høring frem til 18. januar og skal være vedtaget i Folketinget senest 16. juni 2016.  

Se lovudkastet her 

revisorloven revisoreksamen revisornævnet erhvervsstyrelsen rotationspligt

21. december 2015

Forslag om gennemgribende ændringer af revisorloven

Erhvervsstyrelsen har sendt et lovudkast i høring om en lang række ændringer i revisorloven herunder forenkling af tilsynssystemet, FSR kommer til at stå for revisoreksamen, bagatelsager skal ikke mere indbringes for Revisornævnet af Erhvervsstyrelsen og en skærpet rotationspligt for revisor i børsnoterede og finansielle virksomheder ligesom der indføres begrænsning for de rådgivningsydelser, som den valgte revisor må levere til disse virksomheder.

Lovudkastet, som er sendte i høring, indeholder en lang række forslag til ændringer. Det mest markante er forslaget om, at der for børsnoterede og finansielle virksomheder indføres begrænsning for hvilken rådgivning den generalforsamlingsvalgte revisor må yde virksomheden. 

 

De vigtigste ændringer, som ikke angår selve revisionen af virksomheder kan nævnes: 

  • Forenkling af tilsynssystemet: Lovudkastet lægger op til en forenkling af tilsynssystemet. Revisortilsynet nedlægges, og Erhvervsstyrelsen udpeges som ansvarlig tilsynsmyndighed på samme måde, som Finanstilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til den finansielle branche
  • Eksamensordning i regi af FSR: Desuden nedlægges Revisorkommissionen, og der indføres en eksamensordning, som det kendes fra advokatområdet, således at FSR – danske revisorer fremover står for den praktiske gennemførelse af revisoreksamen indenfor rammerne af det offentligt fastsatte eksamenskrav og under tilsyn af et eksamensudvalg, der samtidig fungerer som rådgivende udvalg for Erhvervsstyrelsen i forhold til den overordnede tilrettelæggelse af revisortilsynet.
  • Bagatelgrænse for indbringelse af sager for Revisornævnet og hårdere sanktioner ved alvorlige sager: Omfanget af sager for Revisornævnet begrænses, idet mindre sager om førstegangsovertrædelser ikke længere vil blive indbragt af Erhvervsstyrelsen, og samtidig tillægges nævnet yderligere sanktionsmuligheder i forhold til alvorlige overtrædelser. Mindre sager om førstegangsovertrædelser vil fremover i stedet blive fulgt op af en vejledende og forebyggende indsats, der skal sikre mod, at overtrædelsen vil gentage sig. Samtidig bliver der med forslaget lagt op til at sætte hårdere ind overfor grove overtrædelser.
  • Whisleblowerordning: Der indføres en lovpligtig whisleblowerordning (se nyhed om denne ovenover)

Lovudkastet er i høring frem til 18. januar og skal være vedtaget i Folketinget senest 16. juni 2016.  

Se lovudkastet her 

bankkonto erhvervsdrivende erhvervs- væksministeriet virksomhedsejer erhvervskonto

17. december 2015

Erhvervdrivende kan fortsat nægtes bankkonto

Erhvervs- og Vækstministeren udtalte i december, at han mener, at problemet med at erhvervsdrivende ikke kan få bankkonto, er begrænset. Han følger udviklingen på området og klar til at overveje mulige tiltag, hvis det viser sig at problemet bliver udbredt. 

I Folketinget blev Erhvervs- og Vækstministeren stillet følgende spørgsmål:

"Hvad er ministerens holdning til, at virksomhedsejere kan blive nægtet at oprette en erhvervskonto i en bank, så de ikke kan drive deres virksomhed under lovpligtige vilkår?"

Ministerens svarede:

"Generelt er det min opfattelse, at langt de fleste erhvervsdrivende har adgang til en erhvervskonto, og at afslag på en erhvervskonto som hovedregel kun afslås i tilfælde, hvor der er en saglig og velbegrundet årsag hertil. Det kan fx være mistanke om, at kontoen vil blive misbrugt til ulovlige handlinger som blandt andet hvidvask.  

Spørgsmålet har for nylig været genstand for en undersøgelse af en arbejdsgruppe under Finanstilsynet.

Arbejdsgruppen afrapporterede i oktober 2014, og fandt ikke, at der var statistisk grundlag for at konkludere, at erhvervsdrivende i større omfang får afslag på en erhvervskonto. På den baggrund fandt arbejdsgruppen ikke anledning til at anbefale lovgivningsmæssige tiltag, men anbefalede, at udviklingen på området for erhvervsdrivendes adgang til konti skulle følges nøje. Siden arbejdsgruppens afrapportering har Finanstilsynet kun modtaget få henvendelser fra virksomhedsejere, der har oplevet problemer.  

Jeg følger udviklingen på området, og hvis det viser sig, at erhvervsdrivende oplever vanskeligheder med at oprette en konto i større omfang, er jeg parat til at overveje mulige tiltag."   

Se svaret spørgsmålet og svar her

jobklausuler kundeklausuler konkurrenceklausuler jobklausulloven kompensationsbeløb

11. december 2015

Ny lov om jobklausuler begrænser brugen af konkurrence- og kundeklausuler

Den nye lov - jobklausulloven - samler reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i en lov. Samtidigt har det været formålet at begrænse brugen af disse klausuler i ansættelsesforhold.

Med de nye regler, kan konkurrenceklausuler kun indgås med lønmodtagere, som skal indtræde i en ”særlig betroet” stilling. Det er fx ledere, som er i kontakt med følsomme oplysninger om virksomhedens økonomi, erhvervshemmeligheder eller kunderelationer. Arbejdsgiveren kan ikke længere pålægge en lønmodtager i en almindelig stilling en konkurrenceklausul, dog med undtagelse ved virksomhedsoverdragelse og vikaransættelser.

Kravene for kundeklausuler er: 

  • Særlig liste over kunder. Lønmodtagere ved afskedigelse modtager en særlig liste over, hvilke kunder der er omfattet af klausulen vedrører, og det forudsættes, at lønmodtageren skal have haft en forretningsmæssig forbindelse med de pågældende kunder inden for de sidste 12 måneder af ansættelsesforholdet.
  • Kan gøres gældene i 6 eller 10 måneder. Kundeklausulerne kan kun gøres gældende i 12 måneder. Skulle man derimod have en kombineret konkurrence- og kundeklausul, kan den kun gøres gældende 6 måneder efter fratrædelsesdagen. Samtidig skal vedkommende have været ansat i minimum 6 måneder, og klausulerne kan til enhver tid opsiges af arbejdsgiveren med en måneds varsel.
  • Kompensationsbeløbet ændres således, at engangsbeløbet på 3 måneders kompensation nedsættes til 2 måneders kompensation, og den løbende kompensation, som udgør 50 % af lønmodtagerens løn ved fratrædelsen, vil nu afhænge af klausulens varighed. Det betyder, at klausul på op til 6 måneders varighed udgør en løbende kompensation svarende til 40 % af lønmodtagerens løn ved fratrædelsen, og en klausul på op til 12 måneders varighed udgør en 60 % af lønmodtagerens løn ved fratrædelsen.

Læs den vedtagne lov her